Returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos www.sparkz.dk. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du får varerne i fysisk besiddelse. I tilfælde af ordrer der sendes med separate leveringer, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du får den sidste del af ordren i fysisk besiddelse.

Juleordrer, der afgives mellem d. 23. november og d. 24. december hvert år, kan returneres helt frem til d. 15. januar det følgende år. Hvis du ønsker at returnere en juleordre, skal du følge de gældende returregler og returnere din ordre senest d. 15. januar.

Sådan gør du
Ønsker du at returnere en vare, skal du inden 14 dage fra modtagelse gøre følgende: 

  1. Udfyld returformularen, som er vedlagt din forsendelse, og pak den sammen med de produkter, du ønsker at returnere. Vores forsendelsesposer er genanvendelige. Du kan derfor sende dine returvarer tilbage i den forsendelsespose, dine varer blev leveret i.
  2. Returvarerne skal sendes til vores adresse, som er angivet på vedlagte returformular og nedenfor. Vær opmærksom på, at du selv står for de direkte udgifter i forbindelse med returnering af dine varer, medmindre du har modtaget en forkert eller mangelfuld vare.
  3. Da du er ansvarlig for varerne, indtil de er modtaget hos os, bedes du venligst gemme din postkvittering som dokumentation.

Returneringer skal sendes til denne adresse:

SPARKZ
JNG Holding 2012 ApS
Kattesundet 4, 2. sal
DK-1458 København K

Venligst bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt til pakkebokse, posthuse, andre former for pakkeshops eller pr. efterkrav.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved returnering kun får en del eller intet af købsbeløbet tilbage, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Når vi har modtaget din returnering, vil du modtage en bekræftelse fra os via e-mail. Vi refunderer det fulde købsbeløb uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra modtagelse af din returpakke. En sådan tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Sammen med dine returvarer, skal du i din forsendelse vedlægge den udfyldte returformular. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes vedlægger din ordrebekræftelse eller en kopi heraf.

Returnering i butik
På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at returnere varer, der er købt online, i vores fysiske butikker.