Vilkår og Betingelser

GENEREL INFORMATION

JNG Holding 2012 ApS giver adgang til www.sparkz.dk (herefter ”Hjemmesiden”) og sælger vores produkter til dig på de betingelser, der er angivet på denne side. Læs venligst disse vilkår og betingelser grundigt, inden du begynder at bruge hjemmesiden. Ved at bruge og handle på webshoppen accepterer du at være bundet af disse vilkår og betingelser.

SPARKZ
JNG Holding 2012 ApS
Kattesundet 4, 2. sal
DK-1458 København K
CVR-nr.: 34218501
Telefon: +45 3395 0226
E-mail: support@sparkz.dk 

VIGTIG MEDDELELSE
Disse handelsbetingelser "Vilkår & Betingelser" finder anvendelse, når du bestiller eller køber varer på hjemmesiden.

Handelsbetingelserne kan blive opdateret fra tid til anden, og derfor beder vi dig godkende betingelserne, hver gang du handler hos os. Enhver reference til ”du”, "dig" eller "din" betyder dig som bruger af hjemmesiden. Enhver reference til "vi", "os" eller "vores" betyder JNG Holding 2012 ApS. 

Hvis du ikke accepterer Vilkår & Betingelser, kan du ikke bestille eller købe varer på hjemmesiden.

Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand (dog ikke transportøren) får varerne i fysisk besiddelse. Læs mere under Fortrydelsesret.

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på dit køb, hvilket betyder, at du har visse lovbestemte garantier for varens kontraktsmæssighed. Læs mere under Mangelfulde og defekte varer.

Hvis der er dele af handelsbetingelserne, som du ikke forstår, anbefaler vi, at du kontakter vores kundeservice, inden du begynder at handle på www.sparkz.dk.

BESTILLING
Aftaler kan kun indgås via www.sparkz.dk. Vi behandler ikke bestillinger fremsat i e-mails, breve, fax eller via telefon.

Netbutikken er åben døgnet rundt, men kan dog være midlertidigt lukket som følge af vedligeholdelse. Vi forsøger dog så vidt muligt at udføre sådan vedligeholdelse i nattetimerne.

Bestillinger, som er placeret inden kl. 12.00 i hverdagene, vil blive håndteret samme dag. Bestillinger, som er afgivet på en offentlig fri- eller helligdag, vil blive behandlet den følgende hverdag.

For at handle hos www.sparkz.dk skal du være fyldt 18 år og have et gyldigt kreditkort, som er accepteret af os. Er du under 18 år gammel, skal du have et juridisk grundlag for at indgå en aftale med os.

Vi gør opmærksom på, at vi alene accepterer ordrer fra forbrugere, og du er således ikke berettiget til at placere ordrer for eller på vegne af en virksomhed.

I øjeblikket leverer vi kun til de lande, der er angivet på listen under ”Levering”. Alle ordrer til Danmark sendes med PostNord MyPack Home eller MyPack Collect, hvor alle pakker enten bliver sendt direkte til din hjemmeadresse eller uden omdeling til nærmeste posthus eller udleveringssted.

Alle ordrer uden for Danmark bliver leveret med GLS til nærmeste GLS pakkeshop ud fra den angivne leveringsadresse.

Vi har mulighed for at afvise bestillinger eller annullere køb i en af de nedenstående situationer, uden at kunne gøres ansvarlige for erstatning eller andre omkostninger:

  • Dine betalingsoplysninger er ikke korrekte, kan ikke verificeres eller du blev ikke godkendt i vores kreditvurdering
  • Din bestilling er afgivet med det formål at begå bedrageri mv. eller afgivet i forbindelse med en strafbar handling eller anden ulovlig aktivitet
  • Der opstår en utilsigtet fejl på www.sparkz.dk - f.eks. en betalingsfejl eller lignende
  • Vi har begrundet formodning om, at du er under 18 år gammel
  • Vi kunne ikke levere til den adresse, du har oplyst

På hvilket tidspunkt i bestillingsprocessen er du bundet af din ordre?
Inden afgivelse af bestillingen har du mulighed for at ændre de oplysninger, du har indtastet (herunder leverings-, faktura- og/eller betalingsoplysninger). Du har også mulighed for at ændre varerne eller fjerne varer fra din indkøbskurv. Når du klikker på "Gennemfør betaling", vises en kvittering på din skærm og du vil modtage en ordrebekræftelse pr. mail. Fra det tidspunkt er du bundet af aftalen om køb.

Hvis du har lavet en fejl ved afgivelse af ordren, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, der er klar til at hjælpe dig. Venligst husk at kontrollere din ordre grundigt, før du godkender den.

BETALINGSMETODER
Vi accepterer følgende betalingsmetoder:

  • VISA / Dankort
  • VISA
  • VISA Debit
  • JCB
  • MasterCard
  • MasterCard Debet
  • Maestro

Bemærk, at vi ikke accepterer andre betalingsmetoder end de ovennævnte. Hvis du forsøger at anvende andre betalingsmetoder, kan vi ikke gøres ansvarlige for tab af din betaling eller anden skade som følge af din handling. 

Kontrolcifre (Credit Card Verification number - CVC)
Betaler du med kreditkort, vil du blive bedt om at indtaste kortets kontrolcifre. Du finder de tre kontrolcifre på bagsiden af dit kreditkort - oftest i højre side af kreditkortets bagside. Kontrolcifrene er nødvendige for, at betalingen kan gennemføres og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. Der kan også være andre tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger.

Betalingsprocedure
Hvis du placerer en ordre med et kreditkort, vil betalingen blive hævet fra din bankkonto, når betalingen er blevet verificeret og din pakke er blevet afsendt fra vores lager.

PRISER
Alle de anførte priser for varer, leveringsomkostninger og andre omkostninger er inklusive skatter, moms og afgifter. Omkostninger vedrørende levering, fragt eller porto kan variere og lægges til for hver bestilling. Vi oplyser altid den totale pris inklusive afgifter, moms og andre omkostninger såsom gebyrer og mulige leveringsomkostninger, inden du afgiver din bestilling.

På indkøbskurv- samt betalingssiden vil fragtomkostninger stå som en separat linje og som en del af dit totale betalingsbeløb.  

De priser, der vises på hjemmesiden, er de gældende priser på købstidspunktet. Alle priser kan ændres uden varsel, men ændringerne påvirker dog ikke ordrer, som vi allerede har accepteret. Vi gør vores yderste for at undgå at afgive fejlagtige oplysninger, men det bør bemærkes, at fejl i priser, stavefejl og andre fejl og udeladelser kan forekomme. Vi kontrollerer priserne ved bekræftelse af ordren. Hvis den korrekte pris er lavere end den pris, der er angivet, bliver du opkrævet den laveste pris.

Valuta
Alle priser på hjemmesiden oplyses i den valuta, der svarer til dit land. Du vælger land øverst på hjemmesiden.

Bemærk, at når du vælger et andet land, kan det medføre andre priser og forsendelsesomkostninger.

Du kan betale i de valutaer, der fremgår af listen herunder:

  • Danske Kroner (DKK)
  • Euro (EUR)
  • Svenske Kronor (SEK)

LEVERING
Vi leverer i øjeblikket til følgende lande:

  • Danmark (ekskl. Grønland og Færøerne)  
  • Sverige
  • Finland
  • Tyskland (ekskl. Helgoland og Busingen)
  • Holland (ekskl. Aruba og Hollandske Antiller)
  • Belgien
  • Østrig
  • Luxembourg
  • Polen
  • Frankrig (inkl. Guadeloupe, Fransk Guyana, Martinique, Réunion, Mayotte, Monaco, Saint Pierre, Wallis, Fortuna-øerne og Ny Kaledonien)
  • Italien (ekskl. Campione d’Italia, Livigno, San Marino og Vatikanstaten)
  • Spanien (ekskl. Ibiza, Mallorca, Menorca, Andorra, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla)
  • Irland 

Leveringsbetingelser
Hvis du bor i Danmark, vil din pakke som standard blive leveret af PostNord. Pakken sendes enten med omdeling til den angivne leveringsadresse eller uden omdeling til nærmeste posthus eller udleveringssted ud fra den angivne leveringsadresse.

Pakkerne bliver leveret inden for 1-3 hverdage i ugedagene mandag til fredag, og kan afhentes i ugedagene mandag til lørdag. Du vil modtage en SMS og en e-mail, når din pakke er klar til afhentning.

Pakken vil ligge klar til afhentning i 14 dage, inden den returneres til os.

Hvis du bor uden for Danmark, vil din pakke blive leveret af GLS. Pakkerne bliver leveret mandag til fredag til nærmeste GLS Pakkeshop ud fra den angivne leveringsadresse. Leveringstiden for pakker uden for Danmark er 3-5 hverdage.

Bemærk venligst, at du bærer risikoen for varen, når leveringen har fundet sted. Ser emballagen ud til at være skadet, bør du afvise at modtage varen. Ønsker du at klage over eventuelle fejl og mangler, skal du informere os om det.

Alle leverancer skal kvitteres for ved modtagelse, medmindre en anden mulighed tilbydes.

Vær opmærksom på, at du altid kan henvende dig til vores kundeservice for at få udleveret dit pakkenummer. 

Separate leveringer
Består din bestilling af flere varer, forbeholder vi os retten til at foretage separate leveringer. Separate leveringer kan være nødvendige, hvis visse varer er forsinkede eller ikke er på lager på bestillingstidspunktet. Skulle din bestilling blive undergivet separate leveringer, vil du få besked herom. Du vil ikke blive opkrævet ekstra leveringsomkostninger ved separate leveringer. 

FORTRYDELSESRET
Som privatkunde har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand (dog ikke transportøren) får varerne i fysisk besiddelse.

I tilfælde af ordrer, der sendes med separate leveringer, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand (dog ikke transportøren) får den sidste del af ordren i fysisk besiddelse.

Ønsker du at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives i en utvetydig, skriftlig erklæring til support@sparkz.dk. Du kan også vælge at benytte vores fortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt i din forsendelse. 

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Juleordrer, der afgives mellem d. 23. november og d. 24. december hvert år, kan returneres helt frem til d. 15. januar det følgende år. Hvis du ønsker at returnere en juleordre, skal du følge de gældende bytte- og returregler, og kontakte os vedrørende returneringen senest d. 15. januar.

Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Varen skal sendes til vores adresse, som er angivet på vedlagte fortrydelsesformular. Vi modtager ikke pakker sendt til pakkebokse, posthuse eller andre former for pakkeshops.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen pakkes forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Udgifterne for returnering i Danmark forventes højst at beløbe sig til ca. 50 DKK.

Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Vi anbefaler derfor, at du venligst gemmer din postkvittering som bevis for, at du har afsendt varen.

Hvis du fortryder købet, skal varens sendes til:

SPARKZ
JNG Holding 2012 ApS
Kattesundet 4, 2. sal
DK-1458 København K

Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge din ordrebekræftelse eller en kopi heraf. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores fortrydelsesformular, som er vedlagt din forsendelse.

Venligst bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt til pakkebokse, posthuse, andre former for pakkeshops eller pr. efterkrav.

MANGELFULDE ELLER DEFEKTE VARER (REKLAMATIONSRET)
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.

Når du handler på www.sparkz.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, almindeligt slid eller anden skadeforvoldende adfærd.

Vær opmærksom på retmæssig håndtering af produkter med påsyede løsdele såsom pailetter, perler, nitter og knapper, samt silke og strik produkter, der skal behandles nænsomt og efter anvisning på vaskemærket.

JNG Holding 2012 ApS forbeholder sig retten til at afvise reklamationer på varer, der ikke er håndteret hensigtsmæssigt og efter anvisning.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen anses for værende rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Hvis ønsker at reklamere, skal varens sendes til:

SPARKZ
JNG Holding 2012 ApS
Kattesundet 4, 2. sal
DK-1458 København K

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt, samt vedlægge dit ordrenummer og varens varenummer.

Venligst bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt til pakkebokse, posthuse, andre former for pakkeshops eller pr. efterkrav.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger. 

Forkerte varer
Det kan ske, at en forkert vare bliver afsendt. Vi beklager dybt, hvis det er tilfældet. I sådanne tilfælde beder vi dig kontakte kundeservice, der sørger for at bestille og afsende den korrekte vare til dig med alle leveringsomkostninger dækket.

ANDRE FORHOLD

Konkurrencebetingelser på Facebook og Instagram
Vores konkurrencer er oprettet og drives af JNG Holding 2012 ApS. Konkurrencerne er hverken støttet, sponsoreret eller administreret af Facebook. Det er ikke en forudsætning at dele og invitere venner for at deltage i konkurrencer.

De angivne oplysninger er udelukkende til brug for den pågældende konkurrence, hvori man har deltaget og vil ikke blive videregivet til tredje part. Du vil som deltager i konkurrencer på Facebook og Instagram udelukkende få tilsendt meddelelser, som omhandler konkurrencen.

Vinderen har selv til ansvar at tjekke SPARKZ' Facebook og Instagram profiler for at se, om vedkommende har vundet en konkurrence. Hvis vinderen, som er blevet kontaktet af SPARKZ, ikke har henvendt sig eller forholder sig passiv i 14 dage, trækkes der en ny vinder. Vinderen afholder selv pågældende konkurrenceafgift til SKAT. Præmier kan ikke ombyttes til kontanter.

Force Majeure
Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse af vores forpligtelser i henhold til handelsbetingelserne, hvis forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes begivenheder, som ligger uden for vores rimelige kontrol. 

Aftalens fuldstændighed
Disse Vilkår & Betingelser udgør de fuldstændige vilkår for aftalen mellem os.

Personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt. Læs venligst afsnittet ”Privatlivspolitik” som fortæller om, hvordan vi bruger de personoplysninger, du giver os i forbindelse med bestillingsproceduren og din brug af hjemmesiden i øvrigt.

Klager
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på support@sparkz.dk eller på telefon +45 33 95 02 37, hvis du har klager over en vare, som du har købt hos os. Du kan også indgive en klage over en vare, som du har købt hos os til:

Center for Klageløsning, Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Danmark

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klager til EU-Kommissionen kan indgives via dette link: http://ec.europa.eu/odr.

Læs mere om ODR-platformen og klageportalen på www.forbrugereuropa.dk.

Lovvalg og værneting
Enhver aftale indgået mellem os under anvendelse af disse handelsbetingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med vores aftale, vil blive afgjort ved de kompetente domstole i Danmark.